Det er jo lige det. Ikke at butikkerne skal plastre hele køledisken op med informationstavler, men lidt oplysning om hvad man køber kan godt hjælpe en del.

Tja, de vidste også at de var med i en test da de blev spurgt første gang, så mon ikke begge tal er optimistiske.

Vi er helt enige om at flæskestegen til en femmer vinder, men det er så netop også her hvor butikkerne er en del af problemet, fordi de øger prisforskellen mellem det dårlige valg og det gode valg. Der ville det være fedt med “Dyrene skal også have det godt til jul, juletilbud på øko/frilands-flæskesteg” kampagne, så prisforskellen bliver mindre og flere vil blive motiveret til at tage det rigtige valg.

Det er klassisk at skrive, at folk ikke vil betale for det - og mange vil helt sikkert ikke.

Med det sagt er det ofte også et spørgsmål om hvordan det bliver gjort. https://nyheder.tv2.dk/business/2026-07-02-hvilken-kylling-ville-du-vaelge-i-koeledisken Forbrugeren har ofte ikke nok viden omkring hvad deres valg indebærer, når de fravælger danske økologiske produkter og i stedet køber den billigste. Nogle gange er det også et spørgsmål om at få fjernet laveste fællesnævner fra supermarkedet, fx da buræg blev udfaset.

Herudover er problemet med at betale for kvalitet også, at kvaliteten ofte er svær at få øje på.

Jeg håber bare, at det (og andre tiltag) kan være med til at skubbe os over i mere produktion af grøntsager og frugt, for alle tal i det område er efter min mening super bekymrende.

https://nyheder.tv2.dk/business/2026-06-17-en-stille-krise-truer-med-at-tage-livet-af-dansk-frugt-og-groent-lyder-advarsel

• 26 procent af grøntsagerne og 9 procent af frugterne på det danske marked er danske, viser de nyeste tal fra 2023.
• Ser man på de seneste år, er produktionen af frugt og grønt herhjemme faldet med 20 procent fra 2015 til 2025.
• Zoomer man ind på et enkelt produkt, er produktionen af æbler i Danmark faldet med cirka 80 procent de seneste 40 år.
• Blot 0,6 procent af det dyrkede areal i Danmark går til produktion af frugt og grønt.
• Målet er, at 50 procent af grøntsagerne og frugten på det danske marked i 2050 skal være produceret i Danmark. Det svarer cirka til en tredobling i forhold til det nuværende niveau.

https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2026/4-ud-af-5-danskere-synes-de-spiser-for-lidt-frugt-og-groent/

• Kun 17 procent af danskerne vurderer selv, at de lever op til Fødevarestyrelsens anbefaling om 600 gram frugt og grønt om dagen.
• … viser, at andelen af danskere, der spiser grøntsager hver dag, er faldet fra 55 procent i 2024 til 51 procent i 2026.

Vi spiser alt for få grøntsager og alligevel er vi så grotesk langt fra at være selvforsynende på den lille mængde grøntsager vi faktisk spiser.

Til gengæld er vi gode til at spise slik…

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ikke-en-eneste-dansker-spiste-i-stor-undersoegelse-efter-kostraadene

Den dugfriske undersøgelse viser desuden, at forbruget af sukker og slik er steget, siden sidste undersøgelse landede – særligt blandt børn og unge. Blandt de 11-17-årige er indtaget steget med hele 50 procent.

159

161

162

Der er lidt detaljer til forskel, men det kunne vist godt bare have været ét spørgsmål. Af et parti der elsker at tale om at gøre administrationen af vores nation mere effektiv, så var det her da et sted at starte.

De eksisterede vist ikke sidste år. Det er en gimmick fra Haribos side af, at de kommer her i august.

Ud fra https://discuss.grapheneos.org/d/1520-status-of-mitid-app/369 er status overordnet set ‘nej’. Der er vist nogle enkelte der havde held med at få det til at virke for nogle år siden, og som måske stadig virker, men nye installationer virker ikke.

Vi må da kunne lave et spørgeskema til det, så vi udvælger de bedste kandidater til at få besøg af et Vold bud. Hvis man har sine pengesedler i sin madras hvor de ikke kan hjælpe økonomien, får man masser af frisk luft den næste tid.

Det skal vel også matche vores mulige produktion af vinduer, så der ikke kommer større efterspørgsel end vi kan mætte.

… fordi det ville sætte gang i økonomien at fixe dem igen…

Den logik fungerer vel kun, hvis økonomien ikke allerede “er i gang”? For mange personer vil reparation af 10 smadrede ruder bare betyde, at de ikke kan bruge deres penge på tøj, biografture osv. osv., fordi pengene skal bruges til nye vinduer.

Det er jeg enig i. Jeg kan også ved nærmere eftersyn konstatere, at Billedbladet osv. får støtte fra Magasinpuljen frem for den redaktionelle mediestøtte, så måske det er nok bare at tage medierne på den redaktionelle mediestøtte-liste.

Det kiggede jeg også efter i sin tid, men jeg tror ikke det er noget min arbejdsgiver tilbyder, desværre. Det er ellers ret smart

Ja måske, jeg kan dog være lidt i tvivl om hvor linjen skal gå her.

Eksempelvis får Ekstra Bladet mediestøtte, og deres Ekstra Bladet+ abonnement er vel efterhånden lige så meget TV/Podcast/Sport som det er egentlige artikler. Herudover får medier som Billed-bladet, Ude og Hjemme og I Form også mediestøtte, og det var ikke umiddelbart den slags medier jeg tænkte på - men de har vel også en berettigelse.

I de her AI tider kunne jeg godt ønske mig, at der var et fradrag ligesom med fagforening osv. til at have medlemskab hos et nyhedsmedie, så de her ~23-26 procent kunne øges markant - og så (de fleste af) samfundets fattigste også altid har råd/adgang til reelle nyheder.

Det vil forhåbentlig også kunne øge kvaliteten og kvantiteten hos nyhedsmedierne med sådan en økonomisk indsprøjtning.

Jeg ved dog ikke hvordan man lige skal sætte baren for et ‘godkendt nyhedsmedie’, så lokale medier kan være med uden at vi ser situationer som “Mortens AI Netflix-nyheder inkl gratis Netflix medlemskab”, hvor fradraget reelt ender med at blive omsat til andre varer.

Og i bagklogskabens klare lys osv. er det jo netop et yderligere problem. Det peger på, at metroen skulle have været designet så M1 og M2 havde haft højere kapacitet, mens at M3 måske ikke engang behøvede at være der.

Det er en god pointe, jeg vil dog påpege at udredningen ikke beskriver dette ret godt.

Rapporten er lavet i 2013 og forudsiger, at det tager cirka 7 år fra godkendelsen gives til at projektet er færdigt, hvilket i bedste fald er 2020 og i virkelighedens verden blev 2026.

Så står der som du nævner

Letbanen forventes at få ca. 43.000 daglige passagerer efter en indsvingsperiode på et par år. Det svarer til 13-14 mio. passagerer om året. Ved udnyttelse af kommunernes fulde byudviklingspotentiale og en række andre tiltag vil antallet af passagerer kunne stige til 17- 18 mio. om året fra 2032.

Men der står også

OTM-beregninger af letbanens hovedalternativ forudsiger, at letbanen vil få ca. 43.000 passagerer pr. hverdagsdøgn i 2020 og 46.000 i 2032.

Tabellen viser, at der ved letbanens åbning i 2020 samlet kan forventes ca. 43.000 passagerer pr. hverdagsdøgn. I 2032 kan der samlet forventes ca. 46.000 passagerer pr. hverdagsdøgn.

Altså er der flere steder, hvor der tydeligvis ikke er lagt en indsvingsperiode ind, men netop den 0-100 beskrivelse som direktøren også fortæller om.

Det med afvikling af veje for at lave gågader har jeg ikke læst så meget om, men metroen i København er vel endnu et eksempel på et projekt, hvor passagerantal ikke når de forventede niveauer og hvor budget blev overskredet markant?

https://pro.ing.dk/mobilitytech/holdning/metroselskabet-jubler-mens-passagertallet-svigter

https://ing.dk/artikel/cityringen-syv-maaneder-forsinket-og-12-milliarder-kr-dyrere

Bestemt, men her er det vel stadig Youtube, der ikke er skarpe nok? Når kanaler vælger det benspænd som Patreon osv. reelt er, er det vel fordi Youtube ikke gør det godt nok, selvom de vel har forsøgt med “Medlemsfunktionen”, hvor man betaler til den enkelte kanal.

Det er nok nemmere sagt end gjort, men det burde vel være muligt at markere sponsorsegmenter i videoerne og gøre sådan, at Medlemmer/Premium medlemmer automatisk springer segmenterne over.

Alle de problemer er dog bittesmå i forhold til problemet med AI slop på Youtube, især på Shorts…

Mon ikke det stiger som du skriver, men for mig handler det også om prioritering.

Selvfølgelig er beregningerne teoretiske og kan ikke tage højde for alt, men i sidste ende er det beregninger der afgør, om der bliver investeret i X eller Y infrastruktur, så pengene bliver brugt der, hvor det giver mest mening. Der nytter det sgu ikke ret meget, at man rammer næsten 300% over det reelle tal - især når budgettet heller ikke holdte.

Budgettet bliver heller ikke bedre af tidligere artikler: https://ing.dk/artikel/nu-faar-koebenhavn-sin-foerste-letbane-til-seks-milliarder

Beslutningen i bestyrelsen kommer, efter at transportminister Ole Birk Olesen (LA) havde bestilt en kulegravning af økonomien, efter at buddene på letbanen var afleveret. Den har revisionsfirmaet EY udarbejdet, og ifølge pressematerialet fra letbaneselskabet viser den, at der er rigelig luft i budgettet. Ingeniøren har endnu ikke modtaget EY’s rapport. Budgettet lyder på i alt 6,2 milliarder kroner for de 27 kilometer og togene til at køre på dem.

OP’s artikel beskriver, at prisen endte på knap 10 milliarder…

Der er ihvertfald noget der ikke hænger sammen for mig.

Jeg har som sådan ikke noget imod at de skal have penge for deres service, men jeg synes Youtube Music er ringe i forhold til alternativerne, og reklamefri Youtube er reelt forkert når videoerne så ofte indeholder sponsor segmenter (eller også ser jeg bare de forkerte videoer…) Youtube er en af de sidste amerikanske ting jeg ikke har fået smidt ud endnu, men det kommer forhåbentlig på et tidspunkt.

Ja måske. Det virker bare stadig som om, at både sex og vold bliver spredt virkelig effektivt på de sociale medier.

Jeg ved heller ikke hvordan det sætter sig i ungerne nu om dage, men jeg får indtryk af, at de nærmest bliver desensibiliseret af alt det lort, de støder på via de sociale medier - og det gør det kun mere bekymrende for mig.