“Scaviniansk bukken og skraben” er muligvis en lille stavefejl, for jeg tror det handler om Scavenius, der som først udenrigsminister og siden statsminister var venligt stemt for tyskerne i 1940-1945.
Jeg plukkede lige den her frase fra Wikipedia:
Tre måneder efter den tyske besættelse af Danmark, i forbindelse med indtrædelse i samlingsregeringen, udsendte Erik Scavenius denne erklæring om Hitlertyskland: “Ved de store tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en Nyordning i politisk og økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt Samarbejde med Stortyskland.”[
Det lidt hele ordvalget… overdrivelsen/dramatikken i den måde han beskriver…
“overdænget (…) med al den hæder, sprogets store fleksibilitet kan udtrykke?”
“Rulle det store bedetæppe ud”
Hele afsnittet omkring mineraler hvor han indirekte siger det er en dårlig aftale fordi ukraine ville skulle afgive deres adgang til de ressourcer de skal bruge for at komme på fode igen som land…
Den måde han beskriver andre leders føjelighed…
Han kalder Trumps vicepræsident “sidekick”
Den måde han skriver om Zelenskyj grunde, henkastet men samtidig som en understregelse af Trumps griskhed i at ønske han skal takke ham når han står midt i den ødelæggelse.
I slutningen på artiklen - han kunne ligeså godt havde skrevet at Zelenskyj er den sidste leder med nosserne i behold overfor Trump.
Det er interessant at vi læser det så forskelligt. Han starter med en del retoriske spørgsmål - og har lige en syrlig kommentar omkring brevet fra den engelske konge. Opstiller så nogle tænkte udfald, der ikke skete. Analyserer det kritiske punkt og kommer med mulige forklaringer. Maler derefter et heltebillede af Zelenskyj. Jeg synes ikke at han er spydig eller hånlig.
Jeg oplever ham nu heller ikke som noget så voldsomt som spydig eller hånlig - måske er det også mere ironi jeg læser i noget af det end sarkasme, som jo i sin natur er mere “spids”
Men ja, det sjovt som det skrevne ord virkelig kan forstås forskelligt
at Zelenskyj ikke så tydeligt skulle have vist sin modstand mod afpresningen
at han skulle have være mere ydmyg, at andre lige har “ydmyget” sig lidt til den joviale side, og (har jeg lige lært) at en dansker tidligere åbenbart har ydmyget sig meget
at der er omstændigheder, der kan vel forklare, at han var for gennemsigtig
at det er hans (stædige) ære, der gjorde, at han sagde Trump imod
at det måske er hans (ærefulde) stædighed, som gør at han kæmper mod Putins krav
at hvis han klarer at stå imod begge, så kunne vi se til ham som leder, nu vores gamle leder er gået i udu (et lille afsluttende svirp i teksten)
“Scaviniansk bukken og skraben” er muligvis en lille stavefejl, for jeg tror det handler om Scavenius, der som først udenrigsminister og siden statsminister var venligt stemt for tyskerne i 1940-1945.
Jeg plukkede lige den her frase fra Wikipedia:
Det er sku en højkvalitets kommentar. Tak for den. Det forklarer det fuldstændigt.
Tak - det lettede.
Ah du har sikkert ret! Godt spottet, der er min historie-viden ikke god nok hehe 😅
Med en nærmere læsning virker hele artiklen sarkastisk? Hvilket passer godt ind med at nævne Scavenius måske?
Jeg læser hele artikelen som sarkastisk… og som en kritik af rasten af EUs ledere der fedter for Trump, så snart de står overfor ham.
Ja, altså jeg håber du har ret - synes ikke det er 100% tydeligt. Generelt er sarkasme bare virkelig svær at læse fra tekst.
100% … lader også til flertallet forstår den mere bogstaveligt, så jeg heller ikke sikker mere
Hvilke dele har sarkastisk præg? Har nogle dele særligt sarkastisk præg?
Det lidt hele ordvalget… overdrivelsen/dramatikken i den måde han beskriver…
“overdænget (…) med al den hæder, sprogets store fleksibilitet kan udtrykke?”
“Rulle det store bedetæppe ud”
Hele afsnittet omkring mineraler hvor han indirekte siger det er en dårlig aftale fordi ukraine ville skulle afgive deres adgang til de ressourcer de skal bruge for at komme på fode igen som land…
Den måde han beskriver andre leders føjelighed…
Han kalder Trumps vicepræsident “sidekick”
Den måde han skriver om Zelenskyj grunde, henkastet men samtidig som en understregelse af Trumps griskhed i at ønske han skal takke ham når han står midt i den ødelæggelse.
I slutningen på artiklen - han kunne ligeså godt havde skrevet at Zelenskyj er den sidste leder med nosserne i behold overfor Trump.
Det er interessant at vi læser det så forskelligt. Han starter med en del retoriske spørgsmål - og har lige en syrlig kommentar omkring brevet fra den engelske konge. Opstiller så nogle tænkte udfald, der ikke skete. Analyserer det kritiske punkt og kommer med mulige forklaringer. Maler derefter et heltebillede af Zelenskyj. Jeg synes ikke at han er spydig eller hånlig.
Jeg oplever ham nu heller ikke som noget så voldsomt som spydig eller hånlig - måske er det også mere ironi jeg læser i noget af det end sarkasme, som jo i sin natur er mere “spids”
Men ja, det sjovt som det skrevne ord virkelig kan forstås forskelligt
Jeg læser at han mener
at Zelenskyj ikke så tydeligt skulle have vist sin modstand mod afpresningen
at han skulle have være mere ydmyg, at andre lige har “ydmyget” sig lidt til den joviale side, og (har jeg lige lært) at en dansker tidligere åbenbart har ydmyget sig meget
at der er omstændigheder, der kan vel forklare, at han var for gennemsigtig
at det er hans (stædige) ære, der gjorde, at han sagde Trump imod
at det måske er hans (ærefulde) stædighed, som gør at han kæmper mod Putins krav
at hvis han klarer at stå imod begge, så kunne vi se til ham som leder, nu vores gamle leder er gået i udu (et lille afsluttende svirp i teksten)
() er er mine “tillæg”