Mit barn er 2 år gammelt. Vi bor i udlandet, og taler 3 sprog i hjemmet. Dansk er et af dem. Jeg taler kun dansk til mit barn, og bekymrede mig i en periode over, om jeg ville kunne udsætte barnet for nok dansk til, at de ville føle sig tilpas med at bruge det, samt forstå mig.
På YouTube kan man jo finde en hel masse børne-TV, men er du åndssvag det er meget af det, som er lavkvalitet og masseproduceret doven animation, hvor der blot lægges nyt sprog på (jeg kigger på dig, Cocomelon og lignende!).
Så er der det danskproducerede børne-TV, som f.eks. Børste og Ruth og Tromle. Mit barn elsker det. I det sidste års tid har vi blot vist de videoer der var på Minisjangs YT-kanal, hvor der med jævne mellemrum kommer nye Børste-episoder. De bliver altid mødt med et hvin af glæde, og det er jo faktisk fornemt. Men så prøvede jeg DR Appen, hvor jeg forventede at ting som Børste ville være geofenced til blot DK, og sad klar med min VPN, men det virker sgu uden VPN. Jeg kan streame næsten hele DR Minisjangs online bibliotek med Børste og hans venner, selvom jeg ikke bor i DK. Det er sgu fantastisk!
Nu har jeg en masse ikke bare dansk, men høj-kvalitet dansk børne-TV. Både animeret Børste og Live-action børste, der i 20 minutter gennemgår køkkenredskaber på dansk. Og så en hel masse andet dansk børne-TV (bl.a. klassikere fra min egen barndom, som Kaj og Andrea), der hjælper mig med, at udsætte mit barn for nok af det ene modersmål, mens der stadig er chance for at det bliver absorberet.
Så dette er egentlig blot en påskønnelsespæl. Påskønnelse for, at DR laver børne-TV for de helt små der er mindre dumt, og mere underholdende end meget af det jeg ellers har fundet, og en påskønnelse for jer, der er i Danmark og gennem den ufrivillige licensskat (som jeg selv betalte i mange år) gør det muligt for mig at se det. Tak, bare tak, egentlig.
Mit barn siger også tak, og mere end det, på dansk, takket være jer og DR.
Enig! Det er så skønt! Hold da op hvor har jeg mange gange nydt at se min datter stå og danse til Minisjangs sangkatalog sat på TV’et i stuen.
Det kan godt være vi har skærm kørende lidt meget, men med DR synes jeg der kommer en automatisk balance: hun sidder og ser et stykke tid, og så når hun har haft sin pause rejser hun sig og begynder at lege, med showet kørende i baggrunden. Med mere høj-intensitetsting (Looney Tunes På HBO f.eks.) bliver hun langt mere klistret til skærmen. Plus, det er langt mere pres for os voksne at overhøre…
Minisjangs sange er gode, helt sikkert. Børstes tandbørstesang har været et hit her i hjemmet, og vi ser den mens vi børster tænder. Vi har også set Dugee. Igen public service, men denne gang fra BBC, og det er også godt.
Senest er jeg blevet uhørt glad for, og imponeret over, Lille Bille. Det ser ud til at være en rimelig ny ting (2022). Der er en YT-kanal, og Karl Bille er Lille Bille. Hans ene strømpe er den anden i duoen. Det er altså pissegodt. Gode melodier, masser af charme og søde små detaljer, ungen er vild med det, og vinker farvel til Lille Bille efter hver video.