Nu er jeg ikke skolelærer eller på nogen måde ekspert på området, men er det overhovedet værd at stræbe efter at klare sig godt i sådan en test? Jeg tænker at hvis det eneste mål folkeskolen havde var at få eleverne til at score højt i Pisa-testen var det ret nemt at gøre. Men når målet er at få mange point i en test der ikke er beregnet som en målsætning kan man vel ikke bruge det til noget som helst?
Jeg spørger fordi jeg kan forestille mig andre undervisningssystemer kan sætte stor fokus på at klare sig gode i disse tests, så de udadtil kan vise hvor gode de er, uden at de nødvendigvis har nogen af de andre egenskaber som folkeskolen også skal undervise.
Uanset om det er et mål eller ej, så viser det vel noget at præstationen i testen falder? Eller siger du at det bare er tilfældigt? Jeg er ikke sikker på hvad du mener.
Hvis vi forestiller os at alle andre underviser specifikt i at klare sig godt i Pisa-testen og ikke andet, og at vi gør det på en anden måde, så kan man jo ikke sammenligne tallene.
Hvis vi så foretiller os at vi gjorde mere for at klare os godt i Pisa for 5-10 år siden end vi gør nu, så vil det i netop den test se ud som om vi bliver dårligere, uden at det nødvendigvis reflekterer hele fagligheden.
Jeg ved slet ikke om det her er tilfældet, men uanset bryder jeg mig ikke om idéen at stræbe sig efter at klare sig godt i en prøve der ikke er sat som målsætning. Det føles for mig lidt som hvis jeg følger hastighedsgrænsen der hvor der er fartkontrol, og så kører som det passer mig alle andre steder.
Jeg ved slet ikke om det her er tilfældet, men uanset bryder jeg mig ikke om idéen at stræbe sig efter at klare sig godt i en prøve der ikke er sat som målsætning.
Det kan jeg godt forstå. Jeg antager at prøven er generel nok til at kunne være sammenlignelig med folkeskolens eksamener, men det er bare min antagelse. Jeg ved ikke om man kan se den sammen tendens i de “rigtige” prøver dog, fordi niveauet jo er sat efter karakterskalaen og jeg tror desværre at den bliver justeret til en normalfordeling (bevidst eller ej).
Nu er jeg ikke skolelærer eller på nogen måde ekspert på området, men er det overhovedet værd at stræbe efter at klare sig godt i sådan en test? Jeg tænker at hvis det eneste mål folkeskolen havde var at få eleverne til at score højt i Pisa-testen var det ret nemt at gøre. Men når målet er at få mange point i en test der ikke er beregnet som en målsætning kan man vel ikke bruge det til noget som helst?
Jeg spørger fordi jeg kan forestille mig andre undervisningssystemer kan sætte stor fokus på at klare sig gode i disse tests, så de udadtil kan vise hvor gode de er, uden at de nødvendigvis har nogen af de andre egenskaber som folkeskolen også skal undervise.
Uanset om det er et mål eller ej, så viser det vel noget at præstationen i testen falder? Eller siger du at det bare er tilfældigt? Jeg er ikke sikker på hvad du mener.
Hvis vi forestiller os at alle andre underviser specifikt i at klare sig godt i Pisa-testen og ikke andet, og at vi gør det på en anden måde, så kan man jo ikke sammenligne tallene.
Hvis vi så foretiller os at vi gjorde mere for at klare os godt i Pisa for 5-10 år siden end vi gør nu, så vil det i netop den test se ud som om vi bliver dårligere, uden at det nødvendigvis reflekterer hele fagligheden.
Jeg ved slet ikke om det her er tilfældet, men uanset bryder jeg mig ikke om idéen at stræbe sig efter at klare sig godt i en prøve der ikke er sat som målsætning. Det føles for mig lidt som hvis jeg følger hastighedsgrænsen der hvor der er fartkontrol, og så kører som det passer mig alle andre steder.
Det kan jeg godt forstå. Jeg antager at prøven er generel nok til at kunne være sammenlignelig med folkeskolens eksamener, men det er bare min antagelse. Jeg ved ikke om man kan se den sammen tendens i de “rigtige” prøver dog, fordi niveauet jo er sat efter karakterskalaen og jeg tror desværre at den bliver justeret til en normalfordeling (bevidst eller ej).